Bekymret for én, du kender?

Bekymret for én, du kender?

Hvis du som barn eller ung er bekymret for en ven, veninde eller bekendt, er du altid velkommen til at kontakte os. Sommetider kan det være rart bare at dele sin bekymring med nogen, få hjælp til at få afklaret, om der er grund til éns bekymring. Og måske finde ud af, hvordan man griber det an, hvis man vælger at tale med dén, man er bekymret for.

Der kan være mange grunde til, at man bliver bekymret for andre - det kan både være noget, de selv gør, noget andre gør mod dem, den måde de lever på derhjemme eller noget helt fjerde.

Uanset hvad, så er du altid velkommen til at ringe til din SSP-konsulent. Du kan være anonym - det vil sige, at du ikke behøver at sige, hvad du hedder.